For at sikre den bedst mulige kvalitet indgår Byggefirmaet JSP i et samarbejde med en række andre virksomheder inden for byggebranchen.
Målet er, via et formaliseret samarbejde, at sikre et højere og mere ensartet kvalitetsniveau, der med udgangspunkt i den enkelte kundes behov skal give højere kvalitet og større tryghed for kunderne.
Virksomhederne, som indgår i partnerskabet, udgør et bredt udsnit af byggebranchens mange forskelligartede faggrupper og er hver især at betragte som specialister inden for hvert deres område.
Når en af partnerskabets virksomheder har fået en opgave, mødes de af samarbejdets partnere, der måtte være relevante for den specifikke opgave. Formålet er at få opgaven diskuteret igennem for at finde den bedste løsning, og derved give kunden det bedste produkt.
Udgangspunktet for partnerskabets medlemmer, når en opgave står foran udførelse, er altid, at kvaliteten skal være i højsædet. Derfor bliver der ikke indgået kompromis på noget tidspunkt. Målet er altid, at sikre kundens forventninger og behov, og det gøres kun ved at kvaliteten er i top.
Alle dele af processen foregår i fuld tillid og åbenhed såvel mellem samarbejdspartnerne og kunder, og samarbejdspartnere imellem.